Skrevet af Malene Christens

Leder du også efter relationerne?

Hvad er relationel ledelse?

Gode relationer er vigtige! De er vigtige for vores velbefindende, virkelyst, arbejdsglæde og oplevelse af autonomi, og som en ekstra bonus har de en kæmpe indflydelse på vores effektivitet i arbejdslivet. Relationel ledelse er en tilgang til ledelse, der anerkender vigtigheden af relationerne i ledelsespraksis, og fokuserer på at opbygge positive relationer som et vigtigt led i bestræbelsen på at opnå organisationens mål.

Lederrollen indebærer i dag langt mere end at være ansvarlig for at uddelegere opgaver og sikre, at mål bliver nået. Særligt er det at opbygge og vedligeholde relationer med både medarbejdere, lederkolleger og interessenter en vigtig del af lederrollen. Begrebet relationskompetence bruges til at beskrive netop denne del af lederrollen, og begrebet har vundet indpas i ledelsessammenhæng, hvor det kan ses som en kerne i lederskabet.

Relationskompetence dækker over evnen til at opbygge og vedligeholde positive relationer med andre mennesker. Det omfatter at kommunikere effektivt, lytte aktivt, løse konflikter konstruktivt og opbygge tillid og respekt blandt sine kolleger og medarbejdere. Som en relationskompetent leder skal man derfor kunne både skabe, styrke og indgå i positive, ligeværdige relationer, og det med en lige grad af gennemslagskraft og empati.

Det er også værd at notere, at jo højere man bevæger sig opad i ledelseshierarkiet, jo større behov er der for at have tillidsfulde relationer. Relationerne er nemlig altafgørende for at sikre sig opbakning til de beslutninger, der skal træffes, og de er vigtige for at kunne generere den viden internt og eksternt, der er nødvendig for at træffe de rigtige beslutninger. Det er dog på alle niveauer i organisationen, at man kan drage fordele af den relationelle ledelse.

Når der er tillidsfulde relationer på en arbejdsplads, har det ligeledes den kæmpe fordel, at medarbejderne føler sig trygge og respekterede af deres leder, og derfor er mere tilbøjelige til at samarbejde og yde deres bedste. Relationel ledelse booster også relationerne medarbejderne imellem og skaber derved også en følelse af samhørighed, hvilket automatisk fører til øget samarbejde, som giver bedre resultater, da medarbejderne føler sig som en del af et hold og mærker glæden ved at løfte i flok.

Sidst er det også vigtigt at nævne, at relationel ledelse bidrager til at fremme en åben kultur på arbejdspladsen, hvor medarbejderne tør byde ind med deres ideer og forslag, kan udtrykke deres meninger, være åbne om deres udfordringer og tages med på råd, når der træffes beslutninger. Her kan man tale om høj grad af psykologisk tryghed.

Men hvordan bliver man dygtig til relationel ledelse? Her er den emotionelle intelligens, musklen du skal træne.

Emotionel intelligens refererer til en persons evne til at forstå, håndtere og udtrykke sine følelser, men også evnen til at forstå og reagere på andres følelser.  Det er en intelligens, der handler om både de interpersonelle og intrapersonelle færdigheder. Efterspørgslen på de såkaldt bløde værdier blandt ledere såvel som medarbejdere er fortsat voksende. Ifølge psykologen Daniel Goleman, som er manden bag teorien om emotionel intelligens, er kvaliteter som empati, selverkendelse og situationsfornemmelse centrale i lederskabet, og vi ved fra flere studier, at der netop er vist en stærk sammenhæng mellem disse karaktertræk og lederevner. Ledere med høj emotionel intelligens er ofte bedre til at skabe og vedligeholde gode relationer, fordi de er bedre til både at forstå og motivere deres medarbejdere. Goleman går så langt som til at hævde, at emotionel intelligens er langt den største indikator for en leders succes. Man kan sige, at relationel ledelse og emotionel intelligens er hele lederskabets fundament.

Ifølge Goleman kan den emotionelle intelligens inddeles i fem hovedkomponenter:

1. Selvbevidsthed: at have en klar forståelse af ens egne følelser, styrker og begrænsninger. Det inkluderer at være i stand til at identificere ens følelser og adfærdsmønstre og forstå, hvordan de påvirker ens interaktioner med andre.

2. Selvregulering: evnen til at kontrollere sine impulser og følelser, – også i pressede situationer. Det inkluderer også at kunne tilpasse sig ændringer og være åben over for feedback og kritik.

3. Motivation: at være drevet af at arbejde målrettet og engageret. Det inkluderer også at have en stærk tro på ens evner og være i stand til at håndtere modgang og bevare optimismen, selv i strid modvind.

4. Empati: evnen til at kunne sætte sig i andres sted og forstå deres følelser og perspektiver. Det inkluderer også at være lydhør over for andres behov og være i stand til at opbygge gode relationer.

5. Sociale færdigheder: at kunne kommunikere effektivt, arbejde godt i grupper og håndtere konflikter på en konstruktiv måde. Det inkluderer også at kunne påvirke andre og arbejde mod fælles mål og at være dygtig til at skabe og vedligeholde relationer og opbygge netværk.

Ifølge Goleman har vi alle de fem komponenter i os, men der er stor forskel på, hvor gode vi hver især er til at bruge dem. Det opløftende er, at alle komponenterne kan trænes, så forudsætningerne for at øge sin emotionelle intelligens og dermed blive knaldgod til relationsledelse er til stede.