Falck glæder sig over flyvende alarmsalg
Falck er en nordisk baseret virksomhed med aktiviteter i store dele af Europa og repræsentation på fem kontinenter. De fire forretningsområder der er fordelt på Assistance, Healthcare, Træning og Redning udgør tilsammen Falcks forretning. Alle Falcks aktiviteter er rettet mod at forebygge ulykker og sygdom, at yde assistance i katastrofe-, ulykkes- og nødsituationer og at hjælpe mennesker med at videreføre livet efter sygdom eller ulykke.
Et vigtigt område for Falck i forbindelse med forebyggelse, er blandt andet det nyeste produkt Falck Alarm, hvor det udover indbrud er muligt at sikre sig mod gas-, vand- og brandulykker. For at styrke salget indgik Salgschef hos Falck, John Vodstrup Sprange, i starten af året et samarbejde om et skræddersyet salgsforløb med Connection Management. “Vores sælgere er fordelt over hele landet og agerer ofte som “lonely wolfs”, hvilket ikke bidrager til at skabe den teamånd, som er nødvendig, hvis vi skal løfte salget”, fortæller John Vodstrup Sprange.
Udfordringen var at udvikle sælgerne til at kunne sælge mere under et kundebesøg og at skabe engagement og teamspirit hos sælgerne.
Første del af forløbet bestod af individuelle samtaler med sælgerne, hvorefter Falck og Connection Management i fællesskab udarbejdede en mere detaljeret handlingsplan for hele salgsteamet, der blandt andet bestod i salgstræning og en række praktiske salgsøvelser.
Et halvt år efter kan indsatsen mærkes på bundlinjen og forløbet er blevet positivt modtaget af sælgerne, der nu oplever, at de er en del af et større team. En ny sælgerranking viser desuden, at salget er gået fra at være sporadisk til at være mere målrettet, idet de enkelte kundebesøg nu genererer flere ordrer.
“Vi sælger rigtig mange alarmer i øjeblikket og udarbejder tilbud til både eksisterende og nye kunder i raskt tempo”, fortæller John Vodstrup Sprange.
Næste del af forløbet starter efter sommerferien og vil sætte fokus på selve salgssituationen. Det er planen, at Connection Management skal med på sambesøg hos kunderne og coache sælgerne i, hvordan de kan udnytte deres succes til at skabe mersalg. “Salgsforløbet har indtil videre været suverænt og jeg har store forventninger til næste del af forløbet. Connection Managements undervisningsstil er nede på jorden og let at omsætte til praksis. Ikke mindst er det lykkedes at gennemføre forløbet, uden at nogen har tabt ansigt”, slutter John Vodstrup Sprange.
Salgschef hos Falck, John Vodstrup Sprange