Spændende uddannelse i Salgspsykologi
Jeg manglede nogle konkrete redskaber og værktøjer i forbindelse med kundekontakt i min hverdag, hvilket jeg har fået efter at have deltaget i Connection Managements uddannelse i Salgspsykologi.
Jeg tog kontakt til Connection Management efter have fundet frem til dem på internettet. Fra start modtog jeg omfattende råd og vejledning fra Connections side om hvilke muligheder de kunne tilbyde mig, og sammen fandt vi frem til at den bedste løsning for mig i forhold til mine konkrete ønsker, hvilket var en uddannelse i Salgspsykologi og Grundlæggende Salg. Uddannelsen tiltalte mig, idet den ikke kun fokuserede på grundlæggende salg, men også på den psykologiske vinkel af et salg og sammenhængen mellem de to.
Indholdet af uddannelsen var af højeste kvalitet og på et niveau, som jeg ikke tidligere har oplevet på andre uddannelser. Det var en lærerig oplevelse, og jeg var især tilfreds med måden undervisningen foregik på, da vi blev introduceret til forskellige vinkler i løbet af uddannelsen, og underviserne havde hver sin måde at fænge deltagernes interesse på, som efter min opfattelse er grundlag for at deltagerne lærer mere, da ikke alle lærer ens. Allerede fra første dag fik jeg en god opfattelse af Connection Management, da jeg oplevede en god stemning i huset, som gjorde at man følte sig velkommen og en del af ”familien” fra dag et.
Uddannelsen har levet op til mine forventninger om at få konkrete værktøjer i forbindelse med kundekonktakt, og jeg har kunnet anvende det jeg har lært på uddannelsen som et slags opslag til at opnå et bedre salg, hvilket har været en stor hjælp for mig i hverdagen. Jeg har lært at identificere og analyserer forskellige kundetyper herunder deres motiver og mål, som jeg har kunnet anvende til forberedelse af mine salgsoplæg, hvilket har betydet bedre forståelse for kundens behov og ønsker og dermed også mere tilfredse kunder. Jeg har fået forståelse for min egen tillidsskabelse gennem forskellige teknikker, som har haft stor betydning for relationen mellem kunden og mig. Desuden er det ikke kun i forbindelse med salg, at jeg har kunnet mærke en forbedring i min hverdag, da jeg har oplevet, at jeg kan anvende viden fra uddannelsen til andet end blot salg – den psykologiske del af uddannelsen har nemlig tilføjet en ny vinkel til at bedre kunne gennemskue og forstå andre aspekter i forretningsmæssig sammenhæng såsom forhandling med leverandører.
Jeg vil bestemt anbefale Connection Management til andre, da jeg oplevede en god undervisningsmetode, som medfølger bedre forståelse blandt deltagerne og opfølgning på det, som vi har lært.