Serwiz A/S

SERWIZ er en facility management leverandør med +2400 medarbejdere fordelt i hele landet. Vi leverer primært rengørings- og kantineløsninger til større, danske virksomheder. SERWIZ er en danskejet virksomhed, og service er indbegrebet i det, vi gør. Vores People Promise – ”We take care of people, who take care of business” er grundstenen i vores virke. Vi tager hånd om de medarbejdere, der understøtter kundens forretning bedst muligt, så kunden kan koncentrere sig om deres kerneforretning. Vi er eksperter i god mad og rene omgivelser, og i at skabe en god arbejdsplads for vores kunders medarbejdere.

Baggrund

Vi har mange forskellige typer af medarbejdere; forskelligt erfarings niveau, forskellig etnicitet, forskellige kompetencer. Det stiller store krav til vores lederes kompetencer – ikke kun inden for deres faglighed, men også inden for ledelse som disciplin. Mange af vores ledere har udviklet sig inden for branchen, og har derfor ikke en videregående uddannelse med sig i bagagen. Til gengæld har de så meget andet. Vi oplevede et behov for at fylde ledelsesredskaber i deres værktøjskasse, for endnu bedre at ruste dem til arbejdet i dagligdagen.

Løsningen

Vi indgik en aftale med Connection Management A/S, fordi deres undervisere forstår at fange interessen hos præcis vores type af ledere. Undervisningen tager udgangspunkt i det akademiske stof, men eksemplerne i undervisningen minder om vores lederes egen dagligdag, så de kan spejle sig i dem. På den måde evner Connection Management at gøre læringen tilgængelig for vores ledere. Samtidig tager tilgangen i undervisningen hensyn til, at ikke alle er lige dansk-kyndige eller skole-trygge.

Udover den faglige tilgang, har det også været vigtigt for os ved valget af samarbejdspartner, at der ikke landede en stor administrativ byrde hos os selv. Det har Connection Management sørget for at tage sig af som en del af vores samarbejdsaftale. De sikrer derfor alt fra bøger til vores deltagere til refusions-ansøgninger, som ellers hurtigt kan tage pusten fra de fleste. Så vi koncentrerer os selv primært om, hvem der skal afsted hvornår – og på hvilke fag.

Udbytte

HR Direktør og Partner Kristine Weng Thorvildsen udtaler: ”Vi oplever, at vores ledere – nogle af dem for første gang i deres liv – får en succesoplevelse med at være på skolebænken. Uanset om de tidligere har slået sig på skolesystemet eller blot har valgt en mere praktisk orienteret vej tidligt i deres liv, så får de hos Connection Management oplevet, at de kan meget mere, end de troede. De får et sprog for de ledelses-redskaber, som de allerede behersker, men ikke kender navnet på. Og de får tilføjet nye redskaber til værktøjskassen, så de kan løfte deres lederskab til et nyt niveau. Samlet som organisation har vi også oplevet, at vi nu kan tale om ledelse på et helt andet niveau, og dermed kan tilbyde bedre ledere til vores medarbejdere.

Hvad siger vores kunder om os?

Kontakt Connection Management

Skal vi tage en snak?

Bliv den leder du drømmer om at blive! Vi vil hellere end gerne hjælpe dig med de eventuelle spørgsmål du skulle have. Så tøv ikke med at kontakte os. Udfyld vores formular og så vil vi ringe dig op og svare på de eventuelle spørgsmål du måtte have eller giv os et kald.